
I et samarbejde med os får I løst hverdagens opgaver, så I får frigivet tid og ressourcer i det daglige.
Vi værdsætter og dyrker det gode samarbejde, og hos os får I tæt sparring indenfor alle specialer. Fra løn, budget og økonomi til HR og synlighed på digitale platforme.
LIVSVÆRK-Fonden er en erhvervsdrivende fond, der er engageret i at understøtte sociale formål, der gavner udsatte børn, unge, voksne og familier.
Det gør vi ved at tilbyde vores ekspertise og varetage administrative opgaver for organisationer, tilbud og institutioner, der gør en særlig indsats i hverdagen for børn, unge, voksne og familier. Vi udspringer af landsforeningen LIVSVÆRK, der er involveret økonomisk, socialfagligt, organisatorisk og administrativt i mere end 20 institutioner i hele landet.

Vi tror på tillid og gode relationer. Derfor lytter vi, spørger ind og bruger tid på at finde ud af, hvor I har behov for hjælp og vejledning. Når hverdagen kører, giver vi tæt sparring og hurtigt svar på spørgsmål. Vi ønsker, at I skal føle jer trygge i leverancerne.
Vi er specialister i at løfte opgaver for institutioner, tilbud og organisationer, der arbejder indenfor socialområdet. I et samarbejde med os får I løst konkrete opgaver indenfor økonomi og personale, så I får frigivet tid og ressourcer i det daglige.
Vi tilbyder altid et første møde hvor vi lytter til jeres udfordringer og behov. Vi kommer med vores anbefalinger og finder den helt rigtige vej til et fremadrettet samarbejde på præmisser som I gerne skal finde attraktive.